Nyt fra Bornholms Folkebiblioteker
Åben i browser

Bornholms Folkebiblioteker
Center for Natur, Miljø og Fritid
Logo

28. maj 2024
Invitation til borgermøde om bibliotekets nye strategi og fremtidens bibliotekstilbud

Invitation til borgermøde d. 6. juni

Vi vil fortælle om bibliotekets nye strategi og fremtidens bibliotekstilbud og er nysgerrige på hvad DU mener. Moderator Sussi Rømer Kaas vil guide os sikkert gennem debatten.

Dagsorden udsendes til pressen og lægges på bibliotek.brk.dk og bibliotekets Facebookside d. 30. maj.
 
Sted & tid: Snorrebakken 66, aulaen, torsdag d. 6. juni kl. 19-21

Tilmelding: Send en e-mail til roennebibliotek@brk.dk og angiv hvor mange du vil tilmelde senest d. 3. juni.
 
Historiefortælling: 'Under træet'. Familiedag i parken på Rønne Bibliotek d. 6. juni

Rønne: Historiefortælling 'Under træet' d. 6. juni

Familiedag: Tag tæppe og madkurv med
Storytelleren Steiner fortæller levende historier under træets krone. Steiner fortæller historier under et særligt udvalgt træ. Vi synes selv, at vi har valgt et af de smukkeste træer i parken. Hvilket træ får I at se, når I møder op! Tag gerne tæpper og madkurv med.

Vi satser på godt vejr. Bare mød op i Børnebiblioteket, så viser vi vej!

Målgruppe: Fra 5 år
Tilmelding er ikke nødvendig. Arrangementet er gratis.
 
Sted & tid: Rønne Bibliotek, parken, 6. juni kl. 11-12.30
 
Udstilling på Rønne Bibliotek: Perler i tusindevis. Tagaskolen Bornholm

Udstilling i Rønne: Perler i tusindevis

Kom og se en forrygende kreativ udstilling, som er resultatet af et spændende projektforløb på Tagaskolen i Rønne.

Eleverne har i løbet af det seneste år skulle realisere et frit kreativt projekt i en selvvalgt teknik. Iøjnefaldende på udstillingen er kæmpestore ’perlemalerier’, men også tegning mm. er repræsenteret. Ud over at udvikle kreative kompetencer har kreaprojektet også indeholdt elementer som fx. overholdelse af deadlines!

Se udstillingen frem til d. 18. juni.
Hvor: Rønne Bibliotek, voksenafdelingen, Pingels Allé 1, Rønne
Læs mere
 

Gi' en tallerken!

Mon du vil donere tallerkner og bestik til hyggelig fællesspisning på Kulturens Plads? Dansk Kulturliv og Folkehuset Absalon inviterer hver aften i løbet af Folkemødet til fællesspisning. De har brug for tallerkener og bestik, og det håber vi bornholmske biblioteksbrugere vil hjælpe med! Aflevér det du kan undvære på et af bibliotekerne senest d. 7. juni.
Gi' en tallerken! Vi har brug for 100 tallerkner til Folkemødet!
 
Folkemødet 2024: Kom og mød os!

Mød biblioteket på Folkemødet

Mød personale fra Bornholms Folkebiblioteker og få en snak om litteratur og læselyst, og hvad folkebibliotekerne på Bornholm kan tilbyde dig gennem livet. Vi glæder os til at møde dig. 
 
Og mon ikke vi har brætspil, quizzer, højtlæsningsbøger og andet hyggeligt med?
 
Hvor & hvornår: Bornholmerhuset, torsdag d. 13. juni kl. 14-18.
 
Sommerferieaktiviteter på Bornholm 2024

Masser af sommerferieaktiviteter for børn

Syng sammen i kor, gå på fuglejagt med tre unge fuglenørder på Nexø Sydstrand eller lav science fiction mad i det Levende Køkken.

Bornholms Regionskommune er klar med sommerens program med kunst- og kulturcamps for børn i alderen 9-12 år. Tilmeldingen til kulturaktiviteterne er åben nu. Find programmet og læs, hvordan du tilmelder dig på brk.dk.

Og glæd dig til den 13. juni, hvor vi offentliggør programmet for årets mange idrætsaktiviteter. Hold øje på brk.dk og DGI Bornholms hjemmeside.
Læs mere
 

Husk pose!

Serviceændring
Biblioteket har desværre ikke længere mulighed for at udlåne poser, og vi opfordrer derfor til, at du husker at tage et net, en rygsæk eller taske med, når du skal på biblioteket!
Husk pose! Vi tilbyder ikke længere bæreposer
 
Rønne: Udstilling med tegneserieoriginaler og -litografier. Sommer 2024

Udstilling: Tegneserier

Vi er igen heldige at kunne udstille et udvalg af flotte sager fra Rønnebo Siff Frederiksens private samling.
 
Denne gang viser Siff originale tegninger og striber i montren i forhallen på Rønne Bibliotek.
 
Sidste dag er d. 15. august.
 

Marie anbefaler: Elegant og underspillet roman

”Det er 4 dage siden jeg blev gravid” lyder en af de første sætninger i den elegante og underspillede roman af japanske Emi Yagi 'Dagbog fra et tomrum'. 
 
Løgnen vokser og maven vokser
Romanen er intens og fascinerende. Som læser blev Marie indfanget i det univers, hovedpersonen Shibata befinder sig i og må manøvrere i. Med et særligt greb formår forfatteren at få Marie i tvivl: Er graviditeten virkelig eller tankespind? Læs hele anbefalingen ovre på hjemmesiden
Marie anbefaler: Elegant og underspillet roman
 
Monica anbefaler: Sød serie om moderne børneliv

Monica anbefaler: Allerbedste Molly

'Allerbedste Molly' er en sød serie om et moderne og genkendeligt børneliv. 
 
Molly skal skifte skole og alle ved hvor svært dét kan være. Hun savner sin gamle bedste veninde og er bekymret for, om hun overhovedet kan finde nye venner i sin nye klasse. 
 
Serien er velegnet som højtlæsning men kan selvlæses fra ca. 9 år.
 
Læs mere og reservér bøgerne om Molly ovre på hjemmesiden.
 

Kontakt

Bornholms Folkebiblioteker
Pingels Allé 1
3700 Rønne
Telefon: +45 56 92 68 00

Følg os på

 
Privatlivspolitik - Afmeld nyhedsbreve