Nyt fra Bornholms Folkebiblioteker
Åben i browser

Bornholms Folkebiblioteker
Center for Natur, Miljø og Fritid
Logo

13. maj 2026
Forårsudstilling 2026: Bornholms Kulturskole

Rønne Bibliotek: Kulturskolens forårsudstilling er åben

Sikke en udstilling ⭐️ Dejligt at opleve Kulturskolens store, flotte forårsudstilling ved åbningen i fredags. Altid en fest at lægge rum til billedskoleelevernes forrygende værker. Kig forbi frem til d. 21. maj - du vil blive imponeret! 
 
RØNNE: Når litteraturen heler psyken, foredrag d. 20. maj 2026

RØNNE: Når litteraturen heler psyken. Mød forfatter Rachel Röst | 20. maj

Hvordan kan bøger kan hjælpe os, når psyken er udfordret? Kom og oplev et gribende foredrag om læsningens helende kraft – og om, hvordan litteratur kan give håb, styrke og nye perspektiver.

Mød forfatter og foredragsholder Rachel Röst, der fortæller om litteraturens helende kraft – og hvordan bøger kan være med til at støtte os i livets svære perioder.
 
Hvor & hvornår: Rønne Bibliotek, Pingels Allé 1 | onsdag d. 20. maj, kl. 19-21

Tilmelding: roennebibliotek@brk.dk eller tlf. 5692 6800
 
RØNNE: Om Murakami og japansk litteratur. Mød oversætter Mette Holm

RØNNE: Om Murakami og japansk litteratur. Mød oversætter Mette Holm

Oversætter og japankender Mette Holm giver en introduktion til japansk litteratur med særligt fokus på Yasunari Kawabata og Junichiro Tanizaki. Herefter vil hun dykke ned Haruki Murakamis forfatterskab: Hvad er det der gør ham til noget helt særligt: de gennemgående temaer, hans særlige tone. Hvordan det egentlig er at oversætte ham til dansk.
 
Hvor & hvornår: Rønne Bibliotek, Pingels Allé 1 | lørdag d. 30. maj, kl. 14-16.30

Tilmelding: roennebibliotek@brk.dk eller tlf. 5692 6800
Læs mere
 
Sy & brodér til Nexø Bibliotek, 26. og 28. maj 2026

NEXØ: Sy & brodér til Nexø Bibliotek

Har du lyst til at sætte dit eget personlige præg på Nexø Bibliotek? Så kom og vær med til at sy og brodér puder til en sofa i mødestedet på Nexø Bibliotek. Amalie fra Amaliedesign, har upcyclet en af vores gamle sofaer med genbrugsstof og materialer i bæredygtighedens tegn. Nu mangler der kun puder, og du kan være med til at sy, dekorere, brodere dem sammen med Amalie, som guider dig på to workshops. 
 
Hvor & hvornår: Nexø Bibliotek, Kildestræde 20 | 26. og 28. maj, kl. 16.30-19.30

Tilmelding: roennebibliotek@brk.dk eller tlf. 5692 6800
Læs mere
 
Fælles læsestund på Nexø Bibliotek - du kan stadig være med. Maj 2026

NEXØ: Fælles læsestund - litteraturen åbner samtalen

Bibliotekets Lene er i fuld sving med møderækken "Fælles læsestund" på Nexø Bibliotek, og du kan stadig nå at være med i et fællesskab, hvor litteraturen åbner samtalen. Vi mødes om skønlitteraturen og deler de samtaler og tanker, der opstår, når vi læser sammen. 
 
Hvor og hvornår: Nexø Bibliotek | 20.5., 27.5. | Kl. 17-18.30.   
 
Tilmelding: roennebibliotek@brk.dk eller tlf. 5692 6800
 

Udstilling på Aakirkeby Bibliotek: Amuletter

Kom og se de fine og finurlige værker fra de elever fra bornholmske folkeskoler, der deltog i projektet de 'De underjordiske' i Trailcenter Bornholm i uge 17. Udstillingsåbningen d. 28. april blev en dejlig formiddag med de underjordiske - børnene mødte Dennis Gade Kofod, som fortalte historier - og de viste deres fine værker frem på Aakirkeby Bibliotek ☀️ Kig gerne forbi frem til d. 30. maj.
Aakirkeby Bibliotek: udstilling frem til 30. maj 2026
 
Sprogfitnessdagen 2026

Sprogfitnessdagen 2026

Klovneparykker, hulahopringe, høje grin, røde kinder, glade børn - og kolde fingre! Det blev en fantastisk Sprogfitnessdag i parken 2026 ved Rønne Bibliotek, selv om solen snød os.
 
122 børn fra skolerne i Rønne, dvs. Søndermark og Aavang samt Hans Rømer-skolen. Skønt! Og 'piraterne' fra DGI Bornholm var festlige ordpirater, tak for hjælpen. 
 

Hvad er en graphic novel?

Graphic novels, tegneserier for voksne, grafiske romaner – og vi kunne blive ved. Kært barn har mange navne, fristes man til at sige. Men sandheden bag de mange betegnelser er ikke så enkel. For hvad er egentlig en graphic novel? Og hvad er forskellen på en graphic novel og en tegneserie? Bliv klogere ovre på hjemmesiden.
Læs mere
Hvad er en graphic novel?
 
Sikke en søndag - nærmest sort af mennesker til et intenst møde med Søren Ulrik Thomsen d. 3. maj 2026

Sikke en søndag med Søren Ulrik Thomsen

Sikke en søndag - nærmest sort af mennesker til et intenst møde med Søren Ulrik Thomsen søndag d. 3. maj ⭐️ Stor, vidunderlig, rørende og morsom oplevelse - skønt at kunne lave sådan et tilløbsstykke sammen med Jakob Hansens Litteratursaloner.  
Nåede du ikke med til arrangementet, kan du få en god introduktion til Søren Ulrik Thomsen på Forfatterweb.
 

Essay: Om læsningens nødvendighed og litteraturens alvor

Vores litteraturformidler Mathias har gjort sig tanker om læsning: om læsning som en måde at tage menneskelivet alvorligt på. Man læser ikke bare. Man træder ind i en praksis, der i sin stilhed er dybt forandrende.
 
Læs hele Mathias' essay ovre på hjemmesiden.
Essay: Om læsningens nødvendighed og litteraturens alvor
 
Mathias anbefaler: En sølvsky ud i luften

Mathias anbefaler: En sølvsky ud i luften om Emil Aarestrup

Mathias er dykket ned i Emil Aarestrups liv, som det fremstår i Kristan Himmelstrups nye værk - ikke blot er en fortælling om en digter, men en undersøgelse af menneskets evne til at begære, til at længes og til at gå til grunde i sine egne følelser.
 
 

Marie anbefaler: Sandøs rose

Marie spidsede ører, da det forlød, at Jesper Wung-Sung var på vej med en genskrivning af ’Løgneren’ set fra den unge pige, Annemaris synsvinkel. I påskeferien var det tid - og det blev til en dobbeltlæsning af både Martin A. Hansens roman fra 1950 og 'Sandøs rose'.
 
Læs hele Maries anbefaling ovre på hjemmesiden.
Marie anbefaler: Sandøs rose
 
Mathias anbefaler: Butterfly Nebula

Mathias anbefaler: Butterfly Nebula

Mathias har kastet sig over digtsamlingen 'Butterfly Nebula' af Mette Moestrup, som er nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris 2026. Det blev en sanselig og foruroligende læseoplevelse — en digtsamling, der lader kroppen åbne sig mod verden og skriver sig ind i dens kredsløb af blod, stofskifte og stjernetåge. 
Læs hele Mathias' anbefaling ovre på hjemmesiden.
 

Mathias anbefaler: Om det åndelige i kunsten

Mathias har kastet sig over den russiske maler og kunstteoretiker Vasilij Kandinskij og hans værk 'Om det åndelige i kunsten' fra 1911. Du skal nok have et ønske om at fordybe dig i abstrakt kunst og dens filosofiske grundlag for at få glæde af Kandinskijs bog.
 
Læs hele Mathias' anbefaling ovre på hjemmesiden.
Mathias anbefaler: Om det åndelige i kunsten
 
Læsernes bogpris 2026 til Niels Krause Kjærs 'Ude for uden'

Læsernes bogpris 2026 til Niels Krause-Kjær

Romanen ’Ude for uden’ af Niels Krause-Kjær har ramt læserne, som har taget overvældende varmt imod den medrivende fortælling om liv, landbrug og forandring. Årets vinder er en meget elegant bog. Den er skrevet i et nøgternt, næsten journalistisk sprog, der giver spændstighed og stor troværdighed til det, der er på spil i bogen.
Reservér romanen ovre på hjemmesiden
 
 Læs sci-fi med Jakob Stegelmann

Læs sci-fi med Jakob Stegelmann

Vi lever i tid med hastig teknologisk udvikling og mange forandringer. Hvordan kan vi forholde os mere reflekteret – ja, både nysgerrigt og skeptisk - til alt det, fremtiden måske rummer og bringer? Blandt andet ved at læse sci-fi-bøger, mener journalist og tv-vært Jakob Stegelmann. Læs hvilke bøger Stegelmann anbefaler og bliv måske inspireret til at gå på biblioteket og låne en spændende bogpose med netop disse bøger. Se også en video med den rutinerede tv-mand, som jo altid brænder igennem på skærmen.

Vi udstiller SCI-FI og det der ligner på Rønne, Svaneke og Gudhjem Bibliotek her i foråret under overskriften 'Læs dig klogere på fremtiden'.
Læs mere
 
Sprogsporet: Styrk dit barns sprog

Sprogsporet: styrk dit barns sprog

’Leg sproget og læsningen ind med sjove spil og læselege’. Find masser af god inspiration til læsning i familien på Læsesporet.dk, bibliotekernes Sprog- og Læsespor.

Og naturligvis – find os altid på bibliotekerne i den betjente åbningstid og få hjælp til den gode læseoplevelse. Vi er der for jer!
Læs mere om Sprogsporet
 

Håndsrækning til forældre om spilplatforme og sociale medier

Platformsguiden - fra Medierådet for børn og unge - er en guide til forældre om de mest populære spilplatforme og sociale medier blandt børn og unge. Otte nye ikoner tydeliggør udfordringer og risici.
 
Forældre se her: Ny platformsguide fra Medierådet
 

Kontakt

Bornholms Folkebiblioteker
Pingels Allé 1
3700 Rønne
Telefon: +45 56 92 68 00

Følg os på

Privatlivspolitik - Afmeld nyhedsbreve